Print side | Luk vindue

Farvning af skind

Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Fluefiskeri
Forum navn: Fluebinding
Forum beskrivelse: Fluebinding spørgsmål og svar
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=51618
Udskrevet den: 23 Apr 2024 kl. 16:18


Emne: Farvning af skind
Besked fra: StefanLambæk
Emne: Farvning af skind
Posteringsdato: 21 Dec 2018 kl. 22:32
Jeg har farvet lidt forskelligt med udmærket resultat. Jeg bruger Veniards farver og følger anvisningen her:  http://www.scandicangler.com/article/indfarvning-af-fjer-og-skind-enkelt-og-let - http://www.scandicangler.com/article/indfarvning-af-fjer-og-skind-enkelt-og-let , men er løbet ind i et problem. Jeg har prøvet flere gange at farve kaninskind rødt, som jeg skulle bruge til zonker-vinge. Pelsen tager imidlertid rigtig dårligt imod farven og bliver nærmest lyserødt, hvorimod selve skindet bliver farvet flot rødt.
Nogle forslag til hvad der går galt?



Svar:
Besked fra: PK
Posteringsdato: 21 Dec 2018 kl. 23:08
Hej Stefan.

Som udgangspunkt har jeg valgt hele hvide kanin skind, vis jeg har problemer med bestemte farver, og så har jeg de sidste 30 år, lagt skindene i blød i skyllemidel, så de er våde, når de kommer i farvebadet.

Det vil sige, at jeg ligger skindet i blød i håndlunkent vand i ca. 1 døgn, skyller det i rent vand, og trykker det værste vand ud af skindet, og har så et godt øje til den rigtige temperatur + hvor meget eddike, der skal i.

Jeg gør iøvrigt det med Veniard i rød, at jeg har lidt mere farvepulver i badet, end normalt, så plejer skindet at suge farven, så det virkelig er rødt.

Skyllemidlet tager spændingingen af hårene, og fjerner blokerende fedt, og evt. farveoverskud i skindet, er let at skylle ud, når skindet er færdig farvet.

Du skal ikke være bange for, at der er for meget farve i skindet, der kan kun optages en vis mængde farve, resten skal skylles af skindet.

God fornøjelse med farvningen.

Mvh
Per Karlsen


Besked fra: StefanLambæk
Posteringsdato: 22 Dec 2018 kl. 08:42
Hej Per
Tak for svaret. Jeg vil følge dine gode råd og prøve skyllemiddel-tricket.
Glædelig jul fra
Stefan



Print side | Luk vindue