Der er i ugens løb fundet et eksemplar af den altædende marmorkrebs i Karup Å ved Skive. Tilsyneladende er det en stor katastrofe for vandløbene, med et potentiale værre end signalkrebs forlyder det.
Hvad skal man stille op?
Skal man fiske massivt med krebseruser? Skal man behandle nederste del af Karup Å med kemiske midler?
Umiddelbart vil det kræve et lucky punch, at udrydde marmorkrebsen i et vandløb udelukkende ved brug af krebseruser.
Valg af kemisk bekæmpelse vil have den afledte effekt at en række andre organismer ud over krebsdyr kan ryge med i købet. Hvis man var sikker på at marmorkrebsen var isoleret til kun at findes i nedre del af Karup Å var problemerne for anden fauna måske til at overse, men Karup Å er rimeligt vandførende, så der skal sikkert en del aktivt stof til og måske også doseres over en længere periode, hvis krebsene sidder i nogle gravede tunneller i brinken.
Hvad hvis den oprindeligt er kommet fra Koholm Å / Flyndersø??
Et dilemma af de større med nationale perspektiver...tiden går..tik-tak..Den kommende uge vil vise om Miljøstyrelsen er i stand til at reagere hurtigt og effektivt eller om man endnu engang må give op overfor en invasiv vandlevende art...signalkrebs, dræbergople, stillehavsøsters...nemt har det aldrig været, men i ferskvand er der trods alt en chance ved en hurtig indsats.
Hvordan er man havnet i denne situation? Ja, søger man lidt på nettet er det ikke mange år siden, der var handel med marmorkrebs til akvariefolket - at det var muligt er den egentlige årsag til at vi står med problemet i den danske natur nu.
Tilsvarende med signalkrebsen. I starten nogle få steder - så Karup Å - og i 2018 også fundet i et af de øverste tilløb til Råsted Lilleå og dermed snart i hele Storåsystemet.
Der er folk i akvarieverdenen, der tidligere har advaret om problemet med marmorkrebs https://www.akvarieviden.com/dk/artikler/marmorkrebs-en-undervurderet-fare - https://www.akvarieviden.com/dk/artikler/marmorkrebs-en-undervurderet-fare
Mht. Signalkrebsen i Alling Å havde man en plan se link https://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/78686/signalkrebsrapportendeligversion7311.pdf - https://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/78686/signalkrebsrapportendeligversion7311.pdf
Men slaget i Alling Å er nu konstateret tabt efter 10 års indsats(se link) https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kan-ikke-stoppe-dem-krigen-mod-signalkrebs-er-tabt - https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/kan-ikke-stoppe-dem-krigen-mod-signalkrebs-er-tabt
|