Print side | Luk vindue

Mirage - en tør flue.

Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Fluefiskeri
Forum navn: Fluebinding
Forum beskrivelse: Fluebinding spørgsmål og svar
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=52070
Udskrevet den: 17 Maj 2024 kl. 18:53


Emne: Mirage - en tør flue.
Besked fra: PK
Emne: Mirage - en tør flue.
Posteringsdato: 26 Apr 2021 kl. 19:17
Jeg har nu i mere end 50 år rodet med nye typer mønstre til det danske tørflue fiskeri. Der er virkelig fundet på, og jeg har især til de små døgnfluer, være obs på at få lavet noget simpelt og effektivt fangende overfor bækørreder og stalling.

Jeg må indrømme, at jeg har taget mønsteret Mirage til mig, mere simpelt bliver det ikke, og ja, det mønster fanger fisk alle steder, er lynhurtig at binde, og jeg vil godt slå på tromme for selve fluetypen:

Skim linket her:
http://www.tomsutcliffe.co.za/rss-feed/item/883-from-my-fishing-notes-%E2%80%93-step-by-step-tying-of-the-mirage-dry-fly-an-awkward-trout-a-perfect-day-with-the-choroterpes-mayfly-and-bob-wyatt-on-trout-and-tippet-diameter.html

Jeg har lavet lidt om på fluetypen, så man også kan få mygge imitationer og andet, prøv typen i P&T og se, hvor effektivt det erWink

mvh
Per Karlsen




Svar:
Besked fra: Ronny Lagoni Thomsen
Posteringsdato: 28 Apr 2021 kl. 11:20
Hej Per

Super fint mønster - jeg kan godt lide både transparens på fluen gennem materialevalget og samtidig farvetonerne, der jo naturligvis kan varieres alt efter art. Spændende! 

Tak for et godt indlæg.

Ronny


Besked fra: PK
Posteringsdato: 28 Apr 2021 kl. 12:31
Hej Ronny.

Ja, det Mirage, er jo noget, som kunne give stof til eftertankeWinktænk blot på, hvad der er brugt af tid igennem årene, for at finde de rette mønstre, det kunne reelt have været klaret med Mirage, som kunne tage over, så må der vel være kommet mere fisketid eller?

Jeg er har nu altid godt kunnet lide at sidde og nusse med de kære tørfluer, og ja der brugt rigtig meget tid ved fluestikket, men ok, den tid er brugt godt, men jeg drømmer stadig om det forrygende tørfluefiskeri, vi havde i 90'erne, indtil fætter Skarv blev lige lovlig sulten.

Desværre indhenter alderen os, så jeg tror desværre ikke, at jeg i min levetid vil opleve sådan et fiskeri igen, men så må vi jo nøjes med det som erCry

Knæk og bræk
fra Per Karlsen.


Besked fra: Ronny Lagoni Thomsen
Posteringsdato: 02 Maj 2021 kl. 13:05
Hej igen Per

Jeg husker også levende mine ture til Grindsted, Ansager, Omme og Home Å som ung, hvor der både var bækkere, regnbuer og Stallinger (sidstnævnte kun i Grindsted og Omme) Her gik jeg helt agurk med nymfer og tørfluer - og det var en fest. 

Det er lang tid siden jeg sidst har dyrket dette fiskeri - det er som om havørred og laks har stjålet fokus lidt... :-) 

Jeg vil dog til at kigge lidt alvorligt på det igen, da jeg sidste år havde nogle fantastiske dage ved Grindsted Å med bækkere og vådfluer i helt traditionelt perspektiv. Jeg har også flere gange under laksefiskeri ved Danica-klækninger oplevet sågar meget store fisk på finnerne - så fremover bør jeg nok liste en tørfluestang med bare i tilfælde af, at der sker noget spændende...

Jeg håber, at du får nogle gode dage med tørfluerne derude også.

Hilsen Ronny 


Besked fra: Kevin rostrup
Posteringsdato: 20 Maj 2021 kl. 13:39
Enkel og effekttiv 



Print side | Luk vindue