96 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Outdoor i Centrum
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 7980
i dag: 0
23451 skribenter.


GrejOnline.dk


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne
Savage Gear Line Thru Sandeel
Super pris 400 kr.

Original viking-herring Blink
Pris fra kun 25 kr.

SAGE ONE FLUESTANG
 3500,00 kr.

A JENSEN TARGET FLUEHJUL
 1350,00 kr.


flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

40 millioner til lystfiskerne 
Søndag d. 21 maj 2017 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 227 gange.
Fisketegnsmillioner skal styrke naturen

Salg af fisketegn forventes i år at give indtægter på cirka 40 millioner kroner, som skal anvendes til fiskepleje og til at styrke bestandene. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen er klar med Handlingsplanen for Fiskepleje 2017.

Lyst- og fritidsfiskeri er en populær hobby for rigtig mange danskere. Sidste år udstedte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 222.000 fisketegn til de mange mennesker, der enten fisker efter den store fangst, eller dem, der bare vil bruge en weekend med venner og familie ved de danske kyster, langs vandløb og søer.

Pengene til fiskeplejen kommer fra indtægterne fra lyst- og fritidsfiskertegn, som i år forventes at beløbe sig til ca. 40 mio. kr. De penge skal nu bruges til at styrke fiskebestandene og fremme fiskenes leveforhold.

- Det giver god mening, at de mange gode timer, som lyst- og fritidsfiskere bruger med fiskestangen eller rusen, giver indtægter, som bliver sendt tilbage naturen, til forskning og fiskepleje. Det er et fornuftigt kredsløb, der sikrer, at der også er fisk at fange fremover. Frivillige lyst- og fritidsfiskere over hele landet udfører en stor del af arbejdet med fiskepleje, og det vil jeg gerne takke for, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse.

I Handlingsplanen for Fiskepleje 2017 er der blandt andet afsat penge til udsætning af små ørreder og forbedring af deres levesteder. En del af de små ørreder fanges senere som store havørreder, og for at sikre den bedst mulige forvaltning af ørredbestandene er det vigtigt at vide, i hvilket omfang ørred indgår som bifangst. Et projekt, som gennemføres i Ringkøbing og Nissum Fjorde har bl.a. til formål at belyse dette.

Der er også sat penge af til DNA-undersøgelser af havørreder, som skal skabe viden om, hvor de havørreder, der fanges langs vores kyster, stammer fra. Det er vigtig viden i forhold til den biologiske forvaltning af bestanden og i forhold til at optimere fiskeriet langs kysterne, så fiskeriet bliver endnu bedre.

Danmark skal være attraktivt lystfiskerland

Årets Handlingsplan for Fiskepleje offentliggøres samtidig med, at arbejdet med en ny lystfiskerstrategi er sat i gang. Jakob Ellemann-Jensen er sat i spidsen for en arbejdsgruppe, der blandt andet tæller repræsentanter for kommunerne, fiskeriforeninger, og turismeerhvervet. I slutningen af året skal arbejdsgruppen fremlægge sine anbefalinger til en strategi, der kan gøre dansk lystfiskeri endnu mere populært.

- Danmark har ideelle forhold til lystfiskeri. Det er vi mange, der sætter pris på, og det er der efterhånden også mange turister, der har opdaget. Når vi selv og lystfiskerturisterne kaster linen ud ved de danske kyster, i vandløb og søer danner det ringe i vandet, så det også kommer danske kommuner og turismeerhverv til gavn. Der er et stort økonomisk potentiale i lystfiskerturismen, og nu kigger vi i arbejdsgruppen blandt andet på, hvordan vi bedst kan indfri det potentiale, siger Jakob Ellemann-Jensen.

En ny rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning viser, at det samlede forbrug blandt lystfiskere og lystfiskerturister i Danmark ligger på ca. 1,1 mia. kr.

Handlingsplanen for Fiskepleje er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og DTU Aqua sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening PO og Dansk Kystfiskerforening. Desuden har Landbrugs & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen været med til at rådgive om planen.

Erik Egvad Petersen - Jeg er derude...

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Lystfisk.dk
Altid sikker på et godt TILBUD!
Stefs Lystfiskergrej
Northwest Fishing guides
Fangfisk.nu
GEOFF ANDERSON
Fiskerejser.dk
BEST FISHING
Altid mange tilbud
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard