51 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Naturpark Lillebælt fejres den 23. februar 
Mandag d. 5 februar 2018 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 1244 gange.
Danmarks største naturpark er en realitet – det skal fejres 23. februar

Vær med til at fejre, at Naturpark Lillebælt er godkendt som Naturpark af Friluftsrådet. Her er programmet!

Kom og se borgmestrene fra Kolding, Fredericia og Middelfart sejle ud på Lillebælt for at fejre godkendelsen. Få en smagsprøve på Lillebælt, når de lokale fiskere sammen med politikere fra Naturparkrådet lander deres fangst. Og hør om, hvad Naturpark Lillebælt er for en fisk.

Fredag formiddag d. 23. februar kan du være med til at fejre, at Naturpark Lillebælt er godkendt som Dansk Naturpark af Friluftsrådet.
Formand for naturparkrådet og byrådsmedlem i Kolding Kommune Eea Haldan Vestergaard siger: - Det er fantastisk vi er nået så langt, og at vi ad frivillighedens vej er blevet naturpark. Naturpark Lillebælt er særlig, ikke kun fordi det er Danmarks største naturpark, men også fordi det er en marin naturpark med ca. 70 % hav. Et hav og en kyststrækning fyldt med spændende oplevelser for borgere og besøgende. Naturparken skal give os endnu flere oplevelser i de kommende år, og fejringen d. 23. februar er en af de første.
Fejringen foregår tre steder i naturparken, på Løverodde, Skærbæk Havn og Gl. Havn i Middelfart.
Midt ude på Lillebælt, midt i naturparken, på et sted lige langt til hver kommunes kyst, vil de tre borgmestre sejle ud og få overrakt diplom og logo for Danske Naturparker af Friluftsrådet. Det markeres ved at mejsle aftalen i en sten, som sænkes ned i Lillebælt – til evigt minde om naturparken og som symbol på, at vi gerne vil have flere stenrev tilbage i Lillebælt.

Her kan du se hvad der skal ske – der tages forbehold for ændringer.
Program på Løverodde Kolding kl. 8.30 – 12.00
8.30
Lokal fisker og Eea Haldan Vestergård, formand for Naturpark Lillebælt, lander friskfangede fredagsfisk, som de selv har været ude og fange i Lillebælt.
9.00 – 9.10
Velkomst ved Eea Haldan Vestergård.
9.10 – 11.35
Spis Lillebælt. Unge naturparkguider fra Christiansfeld Skole tilbereder sammen med Eea Haldan Vestergård fangsten og uddeler smagsprøver.
9.10 – 11.35
Hør, hvad Naturpark Lillebælt er for en fisk. Naturvejledere og unge naturparkguider fortæller om det unikke Lillebælt.
10.40 -10.50
Tale ved borgmester Jørn Pedersen.
11.35 – 11.50
Officiel indvielse af Naturpark Lillebælt med live transmission via Facebook. Borgmester Jørn Pedersen sejler ud fra Løverodde på skibet Aventura med borgmester Jacob Bjerregaard, Fredericia Kommune og borgmester Johannes Lundsfryd, Middelfart Kommune. Her vil Friluftsrådet overrække logo og diplom midt i Lillebælt og borgmestrene vil sænke naturparkstenen ned i dybet.

Program på Skærbæk Havn Fredericia kl. 9.00 -12.00
Mød Borgmester Jakob Bjerregaard og Christian Bro, formand for Miljø- og Teknikudvalget og medlem af Naturparkrådet. Naturvejlederen og Lillebælts Fritidsfiskerforening serverer smagsprøver fra Lillebælt.
9.00
Erhvervsfiskerne lander deres fangst i Skærbæk
9.00 -11.00
Børn fra Fjordbakkedistriktet deltager
10.30
Borgmester Jakob Bjerregård holder en tale og smager på alt godt fra bæltet
11.00
Aventura sejler borgmesteren ud på Lillebælt sammen med borgmestrene fra Middelfart og Kolding.
11.35-11.50
Officiel indvielse af Naturpark Lillebælt med live transmission via Facebook fra Aventura midt i Lillebælt.

Program Lillebæltværftet på Gl. Havn i Middelfart kl. 9.00 – 12.00
09.00-12.00
Kom og mød naturvejlederen som fortæller sjove historier ved rørebassinet, som i dagens anledning er fyldt med fredagsfisk og andet fra Lillebælt. Besøg Lyttestationen og lyt til marsvinene under Lillebælts overflade.
09.30
Fiskekutter og Peter Storm, medlem af Naturparkrådet, lægger til ved bådebroen og dagens fangst landes, hvis de altså har fanget noget.
09.30
Peter Storm byder velkommen
09.30
Kok fra Hotel Sixtus og lokale skolebørn tilbereder cremet krappe-/fiskesuppe ud fra dagens fangst.
10.00
Tale ved Borgmester Johannes Lundsfryd og formand for Danske Naturparkers Nationalkomité, Flemming Larsen.
10.30
Spis Lillebælt – der serveres cremet krappe-/fiskesuppe og tangboller
10.30
Borgmester Johannes Lundsfryd og Friluftsrådet tager afsked og sejler ud på Lillebælt med Aventura for at hente de andre borgmestre.
11.35-11.50
Officiel indvielse af Naturpark Lillebælt med live transmission via Facebook fra Aventura midt i Lillebælt.

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard