32 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Fishing Gear Aarhus
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8116
i dag: 0
24095 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Tønder Kommune moderniserer bestemmelser for vandløb 
Onsdag d. 14 november 2018 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 221 gange.

Tønder Kommune er i gang med at modernisere, sammenskrive og forenkle de administrative bestemmelser for offentlige vandløb i kommunen. Det betyder blandt andet, at flere vandløb fremover vil få skåret grøde hyppigere samtidig med, at grødeskæringen bliver mere miljøvenlig.

Tønder Kommune er vandløbsmyndighed for alle vandløb i kommunen, hvoraf cirka 1400 kilometer er offentlige vandløb.
Rettigheder og pligter for vedligeholdelsen af vandløbene er fastsat i nogle fællesbestemmelser. I dag er de offentlige vandløb i Tønder Kommune omfattet af ni forskellige sæt af fællesbestemmelser, som Tønder Kommune overtog ved kommunesammenlægningen i 2007.

For at forenkle og ensarte bestemmelserne har kommunen lavet et forslag til ét nyt ´´Fællesregulativ for offentlige vandløb i Tønder Kommune´´. Forslaget holder sig tæt på de hidtidige bestemmelser, men sproget bliver moderniseret, og de enkelte bestemmelser bliver kortere og mere præcise.

Forslaget er lavet i samarbejde med vandløbslaug, landboorganisationer og grønne organisationer.

Den største ændring er en ny formulering om grødeskæring. De vandløb, som er omfattet af forslaget, bliver fremover delt i to hovedgrupper. Den ene gruppe er vandløb, som mest tjener afvandingsmæssige formål. Her sker der ingen ændring i grødeskæringen. Den anden gruppe er vandløb, hvor der også skal tages miljømæssige hensyn. I disse vandløb skæres grøden fremover mere skånsomt, men til gengæld op til to gange om året. På den måde bliver der taget mere hensyn til miljøet, uden at det forringer vandløbenes evne til at aflede vand.

Opdelingen af vandløbene i grupper passer godt med nogle af de anbefalinger, som en ekspertgruppe under Miljø- og Fødevareministeriet kom med sidste år i en rapport med anbefalinger til den fremtidige vedligeholdelse af vandløb.

Forslaget er sendt i offentlig høring fra den 14. november 2018 til den 9. januar 2019.

Tønder Kommune vil gerne have input og kommentarer til forslaget. Alle kan se forslaget og baggrundsmaterialet på kommunens hjemmeside, se linket HER, hvor det også er beskrevet, hvordan man indsender høringssvar.

Kommunen har inviteret vandløbslaug, landboorganisationer og grønne organisationer, der har interesser i vandløbene, til et informationsmøde om forslaget den 5. december.

Fakta:
• I dag får cirka 1100 kilometer vandløb én årlig grødeskæring, og cirka 300 kilometer vandløb får to årlige grødeskæringer.
• Forslaget lægger op til, at der fremover vil være cirka 800 kilometer vandløb, som får én årlig grødeskæring, og cirka 600 kilometer vandløb vil få to årlige grødeskæringer. Det betyder, at antallet af kilometer vandløb, der får to årlige grødeskæringer fordobles.
• I 2017 var det samlede budget til vandløbsvedligeholdelse på 6,4 mio. kroner, og heraf blev de 4,5 mio. kroner brugt på grødeskæring.
• Når grødeskæringen opgraderes, skal der også bruges flere penge på arbejdet. Tønder Kommune vurderer, at de årlige udgifter til grødeskæring vil stige med cirka 1,6 mio. kroner.
• Tønder Kommune har ca. 800 særregulativer for de enkelte vandløb. Der er planer om, at de enkelte regulativer også skal moderniseres, men det er ikke en del af arbejdet med at lave et nyt Fællesregulativ.


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Hvidovre Sport
Hvidovre Sport


Fluer.dk


FluePusher.dk


Fiskegrej


GEOFF ANDERSON


© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard