39 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25610 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :STOP Havbrugssvineriet i Danmark
ÅBENT BREV TIL MILJØMINSTEREN FRA FACEBOOKGRUPPEN S.H.I.D. 
Lørdag d. 29 juni 2019 - af  Henrik M. Lomholt  Læst 1252 gange.
Kære Lea Wermelin

Tillykke med udnævnelsen til Miljøminister i landets nye regering. På gruppens (STOP Havbrugssvineriet i Danmark - SHID) vegne, vil jeg gerne hilse dig velkommen og ønske dig held og lykke de kommende år. Vi er særdeles glade for igen at have fået en miljøminister, hvilket Danmark jo reelt ikke har haft i 4 år.

Når det formelle er sagt, skal du vide, at vi er mange, rigtig mange, der har ret store forventninger til dit fremtidige virke. allerede de første 100 dage på posten, ønsker vi os, at du sætter en ny retning for natur og miljø. Der er rigeligt at tage fat på. Vi har nogle fjorde, der flere og flere steder gisper af iltmangel, og hvor havørreder og andre fisk, har det svært. Mængden at fødeemner er i frit fald, ligesom bestandene for længst er stagneret. Vi har problemer med biodiversiteten, og masser af insektarter er forsvundet. Det er ikke i orden.

Esben Lunde Larsen, en af dine politiske konkurrenter, der også havde miljø som sit ansvarsområde (dog i forening med land- og havbrugets interesser) mente bl.a. at en bølgende kornmark også er natur, samt at der i Kattegat skulle befinde sig et såkaldt mijømæssigt råderum (!) Begge dele er faktuelt forkerte, og jeg håber og tror på, at du har et andet syn på tingene. Husk på, at du blive mijøets minister, en ret betydningsfuld post, som man kan vælge at negligere, eller tage dybt seriøs. Naturen har i den grad brug for, at du handler. Gør du til gengæld det, kvitterer den hurtigt med at fremvise synlige resultater af din indsats.

Det er klart, at vi her i gruppen SHID, helt naturligt, ønsker os et opgør med de åbne havbrug, som vi kender dem idag. Af åbenlyse årsager, som f.eks. de massive problemer man oplever i Norge, Skotland og Canada - ligger det fast, at opdræt af fisk i saltvand skal ske på land, i kontrolable omgivelser og med recirkulerende anlæg. Danmark skal ikke ligge kyster til en udvidelse af havbrugserhvervet, og de eksistrende tilladelser til den forældede driftsform, skal hurtigts muligt udfases. Det er vort største ønske.
Faktisk behøver du ikke frygte, at det udgør en økonomisk byrde for Danmark, hvis du kan indfri vores ønske, for havbrugserhvervet i Danmark er samlet på ganske få hænder, og der er, som det er idag, ikke ret mange arbejdspladser i det. Til gengæld vil der være uanede eksportmuligheder forbundet med, at ændre lovgivningen, således at havbrug foregår på land. Den helt miljørigtige løsning, kan naturligvis, med dansk dygtig innovation, udvikles til at blive en worldwide succes, med masser af kroner i. Lad os gå forrest, og vise verden, hvad vi kan - også på dette område.

Landbruget har de sidste 4 år, fået frie hænder til at pløje, hvor det vil; at gødde mere, og sprøjte efter eget behov. Det er en uholdbar situation, som du bør kigge nærmere på også. Vi kan som generation ikke være bekendt at overlade en natur, i væsentlig ringere stand, end vi overtog den. Det tror jeg, du er enig i?

Kom du nu bare stille og roligt ind i sagerne, og sæt så meget gerne dine tydelige spor for Danmarks miljø og natur. Vi ønsker dig medvind hele vejen, og gør du det godt, kan du også regne med vores opbakning.


På gruppens vegne


De bedste hilsener

Henrik M Lomholt


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard