14 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Dagkort.dk 
Tirsdag d. 2 oktober 2001 - af  Lars Aagaard  Læst 963 gange.
Så er det slut med at søge efter dagkort salgssteder en tidlig lørdag morgen i det jyske

Fra i dag tirsdag d. 02-10-2001, er det blevet MEGET lettere at være "dagkorts-fisker" du bestiller simpelthen dit dagkort, over nettet på: www.dagkort.dk Når dagkortet er betalt, kommer det direkte op på
skærmen, klar til at printe ud. Der ligger kort over alle fiskevandene, i PDF-format, klar til download.

Dit udprintede dagkort er påført en unik 27-cifrede kode, som under evt. kontrol bliver sammenholdt med kontrolantens liste.

Jeg må sige at jeg er dybt imponeret denne side, det er en knald god idé, og siden er enkelt og flot opbygget, ingen er tvivl om hvordan man bestiller sit dagkort her!.

Denne side fortjener opbakning fra alle foreninger, er din forening ikke med, så prøv at gøre opmærksom på siden overfor de "ansvarlige".
-------------------------------------------------
PRESSEMEDDELELSE

SALG af DAGKORT PÅ NETTET
Som lystfisker kender du nok situationen: Der er meldinger om tonsvis af
blanke havørreder i X-købing Å. Du vil gerne afsted imorgen meget tidligt
for at få del i herlighederne. Der er bare lige dét, at der kan ikke købes
dagkort før kiosken i X-købing åbner kl. 9, og så går der mindst en halv
time, før du er ved åen, hvor alle parkeringspladser er optaget - som et
tydeligt tegn på, at du er alt for sent ude. Du kan selvfølgelig køre til
X-købing allerede i aften - hjem og sove, og så afsted igen, og det har da
ofte også været den eneste mulighed hidtil. Men problemet er løst - af
lystfiskere selvfølgelig..! Nu kan man nemlig kigge på Nettet, på
Dagkort.dk, om X-bæk Lystfiskerforening tilbyder online kortsalg på Nettet.

Online-kortsalg på Nettet med kreditkortbetaling og øjeblikkelig
udprintning af gyldige dag-, uge- og andre fiskekort er i al sin enkelhed
idéen bag Dagkort.dk.

Idéen er indlysende, og den har budt på en række tekniske udfordringer.
Konceptet er finpudset i samarbejde med et par visionære foreninger:
Danmarks største sportsfiskerforening, Sydvestjydsk, med ca. 1700 medlemmer
og den meget aktive Viborg Sportsfiskerforening med ca. 700 medlemmer. De
to foreninger er da også helt dominerende her ved opstarten af det nye
tilbud på Nettet. Men de repræsenterer sammenlagt også over 250 km varieret
fiskevand fordelt på en halv snes lokaliter.
Hertil kommer SNR (sammenslutningen Nedre Ryå med et betragteligt antal
bredkilometer i det vendsysselske.

Dagkort.dk har i samarbejde med de to førstnævnte foreninger udarbejdet en
informativ kortstandard for fiskevande, der kan købes kort til online.
Oversigtskort over kortstrækningerne ligger på sitet som pdf-filer. Hvis en
forening i forvejen har en hjemmeside med oversigtskort tilbyder Dagkort.dk
at linke til den. En nytilmeldt forening kan så være på Nettet med kortsalg
fra dag til dag. Ellers kan Dagkort.dk tilbyde rentegning af kort over
foreningens vand.
Kortkøberen på Dagkort.dk kan printe et gyldigt dagkort umiddelbart efter
betaling, men får også en øjeblikkelig mailkvittering som dokumentation til
fiskerikontrolløren. Virker printeren ikke er man ikke ladt i stikken: Både
kortet, som genereres til køberens skærm, og mailkvitteringen indeholder
den samme unikke 27-cifrede kode. Den kendes af fiskerikontrolløren, og den
er sammen med fisketegn og legitimation tilfredstillende dokumentation for
adkomsten til fiskeri. Og hvad koster så tilslutning til Dagkort.dk for
foreningerne ..? Dagkort.dk kræver, at oversigtsmateriale over
kortstrækningerne er tilgængeligt på Nettet - men ikke nødvendigvis på
Dagkort.dk. Som nævnt kan der eventuelt linkes til foreningens hjemmeside
med kort over foreningens fiskevande, og så koster det ikke noget udover
foreningens sædvanlige avance til kortsalgsstederne, dog mindst 10 procent.
Herudover er der ingen startomkostninger eller løbende omkostninger.
Udover de allerede tilmeldte foreninger er der adskillige på vej, og sitet
vil blive opdateret løbende med nye foreninger. Allerede indenfor den
kommende uge vil dagkort.dk kunne tilbyde flere flere kortstrækninger.
Mange foreningers økonomi er afhængig af et vist dagkortsalg, og en
tilmelding til Dagkort.dk er ikke alene en service til dagkortkøberne, men
også en mulighed for et mersalg til gavn for foreningernes arbejde med
udsætninger, ungdomsafdeling m.m.
På længere sigt vil foreningerne få tilbudt sprogversionering - i første
omgang til tysk. Under "information om tilmelding" på dagkort.dk er der
flere detaljer om vilkårene for foreningernes tilslutning og repræsentation
på Dagkort.dk.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard