I søndags var det igen blevet vejr til en tur på søen. Vi ankom til båden da det begyndte at lysne og det var noget af et chok at se vandstanden i søen. Den var vel en meter højere en normalt, så bådpladsen så noget anderledes ud.
Vi fik pakket båden og lagt fra land og nu kunne vi se, at den store tilførsel af vand til søen også havde påvirket sigten i vandet. Normalt er søen meget klarvandet, men nu var sigten vel ikke meget mere end en god meter, så vi var noget spændte på hvordan det ville påvirke fiskeriet.