Gedden skal lokke flere lystfiskere og turister til Sydsjælland og Møn
Ny bekendtgørelse lægger op til, at fiskeriet efter gedder i fire områder på Sydsjælland og Møn får nye regler, så fangede gedder skal genudsættes, skriver naturerhvervsstyrelsen i et nyhedsbrev. Forbuddet mod at tage gedden med hjem vil gælde for alle former for fiskeri. Bekendtgørelsen bliver sendt i høring i dag.