22 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Katastrofen i Lilleåen kunne være undgået 
Fredag d. 26 april 2002 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 980 gange.
Det voldsomme omfang, som gyllekatastrofen i Spørring Å og Lilleåen fik, kunne sandsynligvis være undgået, hvis Århus Kommunes miljøvagt havde reageret på de henvendelser, der indløb til politiet og Århus Brand- og Redningsvæsen onsdag eftermiddag og aften. På dette tidspunkt var oprydningsarbejdet afblæst og Spørring Å erklæret fri for yderligere forurening.

Ved 17-tiden forsøgte en lodsejer ved Selling at anmelde, at vandet ved hans gård var meget kraftigt præget af gyllen, uden held. Han kontaktede derfor Hadsten Lystfiskeriforenings tidligere formand, Hans-Georg Hansen, der også bor i Selling. Denne besigtigede derefter åen sammen med en fiskerikontrollør, og kontaktede både politi og Århus Brand- og Redningsvæsen. Indsatslederen herfra mente dog ikke, at der var grund til bekymring, for der var fuldt styr på tingene, hvilket dog ikke stemte overens med Hans-Georg Hansens opfattelse.

Heller ikke Århus Kommunes miljøvagt mente, at der var yderligere problemer, end de, der allerede var klaret. Og på dette tidspunkt var der heller ikke tegn på forurening i Lilleåen ved Hadsten, hvor foreningens fiskerikontrollør tog et overblik over situationen.

Først ved amtets elfiskeri torsdag blev det klart, at der også måtte være noget galt i Lilleåen. Dels var det nu hele Spørring Å, der var uden liv, og ikke kun nogle kilometer, dels var der problemer i Lilleåen. Amtets folk var netop ved at undersøge fiskene lidt nedstrøms Hadsten, da meldingen om skader i Løjstrup Dambrug kom - næsten 20 km fra Spørring Å. Fiskene i Lilleåen ved Hadsten havde på dette tidspunkt kun været døde et par timer - altså mere end et døgn efter, at forureningen blev opdaget.

Der er ingen tvivl om, at der må være nogen i Århus Kommune, der har røde ører disse dage. Århus Kommune har normalt en af landets bedst fungerende miljøvagt-ordninger, men i dette tilfælde er det åbenbart svipset. Og det bliver dyrt - meget dyrt. Fiskemesteren på Løjstrup Dambrug anslog torsdag et tab på omkring 4 millioner i dambruget. Hertil kommer erstatningen for fiskene i Lilleåen, hvor et sted mellem 20.000 og 30.000 ørreder er omkommet. I Spørring Å drejer det sig om ca. 5.000 - 8.000 ørreder, og en tilstrækkelig indsats kunne have begrænset tabet til disse fisk


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard