Nyheder
Nyheder totalt: 8294 i dag: 0
25612 skribenter.
|
|
|
|
| Mere kontrol ønskeligt | Onsdag d. 15 maj 2002 - af Mogens Laursen | Læst 1193 gange. | Mange benytter i denne tid det gode vejr til en fisketur ved kysten – hvor der er chance for lidt af hvert. I området omkring og i Lillebælt fanges der i øjeblikket mange hornfisk og pæne fladfisk samt utrolig mange torsk på 25 – 30 cm. Det er også nu man skal holde øje med ”tyv-lystfisker” eller hvad man nu skal kalde dem. Utrolig mange lejlighedsfisker har nemlig ikke fisketegnet i orden – og kender desuden ikke fredningsområder eller mindstemålet for de forskellige fiskearter. I går mødte jeg to af slagsen ved Lillebælt. I en medbragt spand ”gispede” 8 – 10 små torsk på omkring 25 cm efter vejret. Jeg spurgte om de ikke kendte mindstemålet på torsk – og svaret var ”Nej – er der et mindstemål”. Ved forespørgsel på fisketegn var der heller ikke meget at hente. Jeg gjorde dem bekendt med reglerne for fiskeri, mindstemål og bødestørrelse hvis de blev taget i disse forseelser, samt en belæring om, at man skal slå sin fangst ihjel. De to lystfisker luskede herefter hjemad med de halvdøde fisk – dog med en lovning på at indløse fisketegn. Det er ikke første gang jeg er stødt på disse elementer – og det bliver med garanti ikke sidste gang. Mere kontrol ville være ønskeligt – og med garanti også indbringende.
| << Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
|
|
|