26 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25618 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Århus Amts Nyhedsbrev - IndSigt
Århus Amt: Udvikling gennem afvikling 
Søndag d. 29 december 2002 - af  Steen Lindkvist Nielsen  Læst 960 gange.
Århus Amts Natur & Miljøforvaltning har valgt at man vil forsøge at gøre en dyd af nødvendigheden. Man er nemlig som følge af de politiske beslutninger nødt til at spare en række stillinger væk, og benytter derfor anledningen til at omlægge indsatsen på en række områder.

Nye måder at løse opgaverne på og øget brug af internettet skal gøre det muligt at spare 12,9 mio. kr. på natur- og miljøområdet. Besparelsen vil betyde, at cirka 40 stillinger nedlægges, hvilket er en reduktion på 20 procent.

En lang række af de opgaver, som medarbejderne i Natur og Miljø løser, er fastlagt ved lov eller ved aftaler med staten. Derfor skal de opgaver løses. Leder af Natur og Miljø, Jytte Heslop, mener derfor ikke, at den fulde besparelse kan findes ved at reducere antallet af opgaver. Til gengæld tror hun på, at besparelsen kan klares, uden at det vil gå ud over den faglige kvalitet på området.

Ledetråden for at gennemføre besparelsen er udvikling gennem afvikling, hvor der ses på nye måder at løse opgaverne på.

– Visionen er, at vi stadig kan løse vores opgaver og opretholde en meget kvalificeret medarbejderstab. Målet er, at der fortsat kan stå respekt om vores ydelser, siger Jytte Heslop.

Natur og Miljøs opgaver kan deles ind i fire kerneområder: Vidensindsamling, planlægning, myndighedsudøvelse og driftsaktiviteter.

Vidensindsamling
Forudsætningen for de tre andre kerneydelser er vidensindsamlingen. Her skal der spares 2,5 mio. kr og nedlægges 12 fuldtidsstillinger.
Ifølge loven skal amtet indsamle viden om natur- og miljøtilstanden og følge udviklingen i regionen. Således samler medarbejderne viden om landbrugets påvirkning af naturen og miljøet, og viden om uønskede stoffer i produktion, affald, spildevand og i luften.

Fremover vil amtet afvikle overvågningen af traditionel næringsstofforurening (spildevandsprøver mm.) og i stedet udvikle viden om især luftforureningen og om, hvilken effekt forureningen fra landbruget har.

Siden 1997, hvor Mariager Fjord havde et omfattende iltsvind, har amtet ydet en ekstraordinær indsats i fjorden. Den indsats ophører, og fremover vil fjorden blive fulgt på samme niveau som amtets andre fjorde. Overvågningen af jordforurening, overfladevand og grundvand nedtones også.

Under vidensindsamling hører også formidlingen af viden. Her vil borgerne fremover på internettet kunne læse en række rapporter, som tidligere blev udgivet på tryk. I det hele taget skal den digitale forvaltning spille en betydelig rolle. Blandt andet skal borgerne i større udstrækning betjene sig selv via internettet i stedet for at få personlig betjening.

Planlægning
Et andet kerneområde er planlægning, hvor revision af regionplanen spiller langt den største rolle. Her reduceres fire fuldtidsstillinger væk.

Århus Amt har de seneste år haft et meget stort forbrug af planlæggere. Det skyldes enkeltsager med stor politikerbevågenhed som international lufthavn, transportcenter, detailhandel og motorvejsanlæg. Samtidig har der foregået en meget detaljeret revision af regionplanen.

Fremover vil inddragelsen af borgerne og formidlingen af regionplanen overvejende foregå via internettet, således at offentlige møder og udsendelse af trykte rapporter og pjecer kun sker undtagelsesvist.

– Den faglige kvalitet vil næppe lide skade, men borgerne vil nok opleve det som dårligere service, siger Jytte Heslop.

Myndighedsudøvelse
Mere end halvdelen af det administrative personale er beskæftiget med myndighedsudøvelse. Her skæres 13 fuldtidsstillinger væk. Ydelsen er speciel for driftsområdet, da borgerne ikke kan gå andre steder hen og få en anden til at levere ydelsen, da det er fastlagt ved lov, at det er amtets ansvar. Det gælder for eksempel udarbejdelsen af VVM-undersøgelser.

Men fremover vil der i højere grad blive skelnet mellem myndighedsrollen, som er amtets ansvar, og rådgiverrollen, som andre - for eksempel en privat konsulent - kan varetage.

Især kommunale virksomheder kan fremover forvente mindre service og længere behandlingstider.

– Kommunalt drevne virksomheder bør kunne drives forsvarligt uden noget større tilsyn fra amtet, og derfor nedtoner vi den aktivitet. Men jeg kan frygte, at sagsbehandlingstiderne vil stige i hvert fald i en overgangsperiode på to- tre år. Netop derfor er det afgørende, at vi udvikler den digitale forvaltning, så selve sagsbehandlingen og ikke mindst borgerinddragelsen kan lettes, og de store papirmængder kan bringes ned, siger Jytte Heslop.

Driftsaktiviteterne
Vedligeholdelse af amtsvandløb og naturforvaltning, herunder pleje af fredede områder, udgør driftsaktiviteterne. Dertil kommer afværge-indgreb på forurenede grunde. Her skal spares 4 mio. kr. og seks fuldtidsstilllinger.
Amtet har ansvaret for 630 km vandløb. Og mange af strækningerne lever i dag ikke op til de politisk fastsatte mål til vandløbskvaliteten. Derfor skal vandkvaliteten udvikles, og det kan ske ved at slække på vedligeholdelsen.

– I dag er vedligeholdelsen et kompromis mellem landbrugets behov for afvanding og hensynet til naturen. Faktisk vil naturen i og omkring mange vandløb have det bedre uden vedligeholdelse, og de dyrkningsmæssige interesser kan alligevel ikke længere sikres ved intensiv vandløbsvedligeholdelse, siger Jytte Heslop.

I det hele taget er det målet i højere grad at lade naturen råde. Således vil der fremover blive mindre vedligeholdelse af stier, mindre skiltning, mindre græsslåning og mindre rydning af og ved fortidsminder. Resultatet vil blive et mere bevokset og utilgængeligt landskab.

– Borgerne vil nok opleve det som en forringelse, men den faglige kvalitet forringes ikke nødvendigvis, hvis lodsejerne tager opgaven på sig, som det er lagt op til i den fremtidige europæiske landbrugsmodel, hvor netop naturplejen anses for en væsentlig aktivitet for landmanden, siger Jytte Heslop.


Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard